Marinerede julesild22. december 2006 | ||
|
Med særlig julehilsen til frøknerne Szabo og Brandt... Jeg ved desværre ikke meget om ungarsk julemad, men jeg kan da oplyse lidt om marinerede sild, som vi spiser dem i Danmark... Nej, silden er ikke rå, den er både speget og marineret. Når silden fanges tørsaltes den, det vil sige de hele sild evt. (men ikke nødvendigvis) befriet for hoved og indvolde lægges i groft salt i tønder. Langsomt vil saltet trække vandet ud af sildene hvorved der opstår en flydende lage. Dette kaldes spegesild. Det er den form de har, når man køber dem hos fiskehandleren. Hjemme i køkkenet sprætter man silden op: kniven ind i gattet og et rask snit fremefter. Eventuelle indvvolde trækkes ud... ...og fisken splittes ad - ud med rygraden! Så er man klar til at befri filet'erne for skind og ben. Mumms! Mens sildefilet'erne udvandes i koldt vand, tilbereder man en marinade, der ofte indeholder eddike og sukker, i dette eksempel tillige rå løg, brun farin, olie og tomatketchup: Og så i med de udvandede filet'er. Herefter røre rundt, gemme gemme... Sildene er nu tilberedt på hele 2 måder:
Og efter en uges tid eller mere kan de spises med stort velbehag! Husk snaps og hjemmebagt rugbrød!
| ||
Pause...2. maj 2006 | ||
|
Jeg holder en pause fra webloggen nu hvor det endelig er blevet forår. Mvh Henrik | ||
Status over den forgangne vinter1. maj 2006 | ||
![]() Det er endelig blevet forår og vi har netop afholdt årets første grill-fest, så det må være på tide at gøre status over den forgangne vinter i ødemarken. Vores udgifter til istandsættelse af huset svarer vel nogenlunde til hvad vi skulle have betalt i husleje i en almindelige lejebolig. Der har altsåikke været tale om nogen stor økonomisk fordel ved at bo i kolonihave. Til gengæld er de største investeringer klaret, så fra nu af skulle det gerne blive mærkbart billigere at bo herude. Vores udgifter til brænde har dog været temmelig store i løbet af efteråret og vinteren — hvis vi skal have en vinter mere i kolonihaven, skal brændeovnen helt sikkert skiftes ud med en mere økonomisk type! Næste vinter vil vi dog generelt være bedre forberedt. Ville vi gøre det igen? Helt sikkert! Med venlig hilsen | ||
Skovduer!25. april 2006 | ||
|
|
For foråret er kommet og det skal fejres! Man skal jo have noget god mad en gang i mellem. Skovduerne blev ledsaget af lidt bagte rodfrugter og et godt glas rødvin. Bagefter blev der vasket hænder —og skæg, hage, næse og underarme! | |
Assens tur/returLangfredag, 14. april 2006 | ||
| Det gik egentlig helt godt på vores sight-seeing i Assens. Lige indtil vi gik ind på Raadhus-Pubben... Jeg har altid troet at make-up kun hang i flager på ludere i billige knald-romaner, men det gespenst der serverede den lokale bryg havde mere make-up end hun havde ansigt. I nogle små ølglas, der tilsyneladende var blevet vasket op i leverpostej, blev der (under iagttagelse af gevaldige bodega-ticks) serveret Willemoes Ale fra flasken. Fra flasken! Ja, det er sandt. I Bryggeriet Vestfyens hjemby er det ganske enkelt umuligt at få serveret en Vestfyen fra fad! Det er sguda for dårligt! Assens er et værre sted! |
|
Billeder fra Vespa-turen12. april 2006 | |
![]() Hallå! | Dugfriske billeder fra den yderst spændende kirke-ekspedition i det fynske. |
Billeder fra nytårsfesten20. marts 2006 | |
![]() Billeder fra nytårsfesten | Så har jeg endelig fået lavet billeder fra nytårsfesten. Det er jo en pinlig affære, at det skulle tage så lang tid, men nu er de her altså! God fornøjelse! |
Et lys i mørket7. februar 2006 | ||
|
|
Når mørket samler sig, må man tænde lys. Jeg har derfor sat en læselysestage op i soveværelset til at sprede lærdommens klare lys over skolebøgerne Kvikke læsere vil måske undre sig over den elektriske kontakt på lampen, men man skal jo for pokker kunne tænde og slukke for sin sengelampe, ikk'? — og så i øvrigt ikke et ord om Muhammed-tegningerne! | |
Mirakel27. januar 2006 | ||
|
|
Miraklet er sket! Pludselige er haven fyldt med tørt brænde! Jeg har flækket brænde hele dagen og Damen er ellevild! (se billede) Hvordan kan det ske? Er det mon den store Brann-Stein, der har nyset i min forhave? Er det noget der vokser op af jorden i tøvejr? Keine hexerei — nur Behändigkeit! | |
Utæt køkkenvindue24. januar 2006 | ||
|
|
Der var isblomster på ruderne, da jeg stod op i morges. Der er et utæt vindue i køkkenet så inde-temperaturen har ligget omkring 9-14°C de sidste par dage og vi har ikke kunnet sparke temperaturen over 16°C. Det har været utæt hele vinteren, men det er vist blevet værre på de seneste. Men så idag kom 's-HerrFogenbosch lige forbi og skruede nogle lister på og lagde en ordentlig silikonefuge rundt i kanten. Splat! Det har dæmpet træk og fodkulde. Måske sku' vi ha' inviteret ham lidt før... | |
Bestået!23. januar 2006 | |||
|
Damen har bestået Avanceret Knochenkunde for nørder. Er der andet at sige end: Tillykke! | |||
|
|
|
||
Øks! Øks! Øks!16. januar 2006 | ||
|
|
Damen har givet mig en ny økse — med visse bagtanker? — så nu økser jeg hele tiden. Øks! Øks! Øks! Dagene bliver langsomt længere, men de bliver sgu også koldere og koldere. Så er det godt at lune sig ved brændekomfuret. Det har desværre vist sig, at vores brænde har fået en smule vand under vinterens snevejr, men det brænder nu fint alligevel. Hvis der er nogen derude, der har en 3-4 rummeter brænde til overs, så kom endelig forbi og læs det af — der er masser af plads i vores forhave! Øks! Øks! Øks! | |
|
| ||
Den skal da bare have noget Knofedt™!15. januar 2006 | ||
|
Da jeg første gang så det gamle komfur med den irrede og bulede messingstang sagde jeg skråsikkert: Den skal bare have en gang Brasso og noget knofedt, så bliver den fin! Som om jeg ved noget som helst om at pudse messing! Jeg har siden været nødt til at revidere min opfattelse af bare en gang Brasso og noget knofedt. Men nu fik jeg endelig købt både Brasso og knofedt — og frem for alt taget mig sammen til at bruge begge dele — og den gamle komfurstang kunne faktisk blive blank og fin! | ||
Godt Nytår!1. januar 2006 | ||
|
|
Traditionen tro kom alle håndlangerne og smadrede bulen. Her er lige et par af kanonfotografens lynskud fra aftenens løb. Der er flere billeder på vej. UPDATE: Alle billederne er online - se dem her Halløj og tak for en herlig nytårsfest! |
|
|
| ||
Snevejr31. december 2005 | ||
|
|
Godt nytår og båt i hornet — så er det blevet vinter i kolonihaven! Vi holder varmen, selvom vi i disse frosne dage bruger lidt mere brænde end beregnet. Det går nu nok, for brænde giver som bekendt varmen to gange: første gang når det skal flækkes og anden gang når det ligger i komfuret. Nytårsfesten står hos Don Masso i Nørregade og traditionen tro komme alle håndlangerne og smadrer bulen. Gertrud har lært at bruge kattelemmen, men fortrækker at ligge ved siden af komfuret. Det dovne dyr. På billedet forneden ser man hvorledes en snestorm kan rydde op i haven — fint og ryddeligt ser det ud! | |
|
| ||
Jul — nu helt uden stress!25. december 2005 | ||
|
|
Vi har lavet et forsøg. I år har julen ikke været som den plejer. Ingen familie—tam-tam, ingen mavepine, ingen pinlige optrin og frem for alt: nul stress! Kan man holde jul uden at stresse? Familien har ellers inviteret os (og tak for det), men vi har prioriteret at være sammen i julen og det har vi ikke fortrudt. Julen er som et computerspil, der handler om at overleve en uges intense ædegilder på valium og natron, mens svigerforældre, bedsteforældre, forældre, søskende og grandonkler fortæller de samme gamle historier fra skyttegravene i Den Store Krig (inklusive makabre detaljer!) eller fra deres tid som funtionærer i uddannelsessystemet (inklusive makabre detaljer!) eller som tugthusforstandere (inklusive makabre detaljer!) eller fra deres lange karriere som bedemænd (inklusive makabre detaljer!). Traditioner kan være gode og hyggelige, men er det desværre ikke altid. Julen kan være en af de værste. Men det behøver ikke være sådan. Vi har især været opmærksomme på de traditioner vi gerne vil føre videre. For eksempel: Det vigtige er, at man spiser et godt måltid mad juleaften, ikke måltidets nøjagtige sammensætning. Vi fik andebryst med sukkerbrunede kartofler og rødkål. Sådan set temmelig traditionelt. Men vi spiste ikke ris à l'amande. Det bliver man s'gu så forfærdelig mæt og oppustet af, så den gemte vi til julefrokosten med vennerne idag. Og hvilken befrielse det er! Og vi prøvede ikke at nå 9000 ting i løbet af den 24. december. Helt afslappet og ualmindelig hyggeligt! Forsøget lykkedes. Glædelig jul! | |
Jul i Kolonihaven23. december 2005 | ||
![]() Bemærk den svenske detalje over komfuret... |
Så er alting klar til juleaften. Jeg pønser på et juletræ. Damen tror vi slet ikke skal have noget juletræ, men det skal vi. Der bliver ikke råd til ædelgran, så det bliver nok noget med resterne af det gamle pæretræ nænsomt draperet med guldpynt og lysestumper. What the heck, det skal nok blive jul-agtigt alligevel! Anden ligger udenfor i frostvejret og skammer sig, mens de sidst indkøb ordnes. Uhh jeg glæder mig! God jul allesammen! | |
Frosten nærmer sig!1. oktober 2005 | ||
|
Og så lukker de snart for vandet. Tankene ses på billedet til venstre. De rummer en kubikmeter hver, så der skal flyttes ca 2½ kubikmeter jord. Arbejde adler, men for at adelen ikke skal sulte snurrer de gule ærter lystigt på brændekomfuret i den lille knaldhytte. Udgravningen finder sted i weekenden 22.-23. oktober I dagens anledning vil der være prøvesmagning af hjemmelavede kryddersnapse (se appetitvækker herunder) og indtagelse af anden spiritus og selvfølgelig masser af jord under neglene, varmt hvidtøl i halsen og gule ærter i kufferten! |
Arrrw! |
|
![]() Billedet viser forskellige kryddersnapse. Fra venstre mod højre er det: Jordbærlikør, oregano (gemmer sig), ribs, tranebær, citronskal, røllike, regnfan, O. P. Andersson, spidskommen og Brøndums Klar. | ||
Hej!September 2005 |
Hej derude! Hej med dig, kære læser, du lykkelige menneske med centralvarme og PlayStation II! Som du sikkert allerede ved har jeg undfanget et herligt projekt, der involverer kæresten, en lille kat, to x anstrengt privatøkonomi, et kolonihavehus og en hel masse optimisme. Planen er at overvintre i kolonihavehuset, opfostre den søde lille kat og få privatøkonomien på ret køl. Optimismen skal bruges undervejs, til at holde projektet og forholdet på sporet. Er der et politisk budskab? Ja, der er et politisk budskab. Vi lever i en herlig tid, hvor alting er sat i system og hvor man ikke må brokke sig over velfærden. Men det gør jeg nu alligvel! Vi studerer og modtager SU. Selv med SU-lån oven i hatten er det slet ikke tilstrækkeligt til at opretholde en fornuftig levefod. Man er altså tvunget til at arbejde ved siden af studierne, hvilket jeg i mit hovmod nægter. Jeg uddanner mig. Og jeg tager s'gu min uddannelse alvorligt og studerer røven ud af bukserne. Bagefter, når jeg er uddannet og har noget at bidrage med, vil jeg hjertens gerne arbejde og betale samfundet det tilbage som jeg har lånt. Tifold. Vi har ikke råd til at bo til leje på almindelig vis. Huslejen i selv små, usle lejligheder overstiger vores økonomiske formåen og vi er slet ikke i stand til at investere i andels- eller ejerlejligheder. Vi har altså ikke andre valg, end at bo billigt (og illegalt) i et kolonihavehus imens vi af vores gode hjerter uddanner os, for en dag at betale vores gæld tilbage. Den af FN fastsatte fattigdomsgrænse ligger (så vidt jeg ved) omkring et rådighedsbeløb på ca. 2000,- kr om måneden efter mad og husleje. Jeg lever meget langt under den fattigdomsgrænse. Jeg snakker ikke om café-penge hér, men om mad på bordet. SU er en forfærdeligt udspekuleret hån mod begavede mennesker! Nok mavesyre! Her følger altså —i små kapitler— historien om hvordan det er at være nybyggere i ødemarken. Med venlig hilsen |
This work is licensed under a
Creative Commons Attribution-Noncommercial 3.0 License.

























